Ziagen 300 mg filmovertrukne tabletter Abacavir

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
Ziagen 300 mg filmovertrukne tabletter
Abacavir
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret Ziagen til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
VIGTIGT – Overfølsomhedsreaktioner
Ziagen indeholder abacavir (der også er det aktive stof i medicin som Kivexa og Trizivir). Nogle patienter, der tager abacavir, kan få en overfølsomhedsreaktion (en alvorlig allergisk reaktion), som kan være livstruende, hvis de fortsætter med at tage abacavir.
 Læs omhyggeligt alle oplysningerne i boksen 'Overfølsomhedsreaktioner' under pkt. 4 i denne indlægsseddel.
Der er vedlagt et oplysningskort i pakningen med Ziagen for at gøre dig og sundhedspersonalet opmærksom på overfølsomhed over for abacavir. Tag kortet ud, og opbevar det altid på dig.
Oversigt over indlægssedlen:
1. Virkning og anvendelse
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Ziagen
3. Sådan skal du tage Ziagen
4. Bivirkninger
5. Opbevaring
6. Yderligere oplysninger
1. VIRKNING OG ANVENDELSE
Ziagen bruges til behandling af hiv-infektioner (humant immundefektvirus) hos voksne.
Ziagen indeholder det aktive stof abacavir. Abacavir tilhører en gruppe af midler rettet mod retrovirus, som kaldes nukleosidanalog revers transkriptasehæmmere (NRTI'er).
Ziagen helbreder ikke hiv-infektionen fuldstændigt, men nedsætter mængden af virus i kroppen og bevarer den på et lavt niveau. Ziagen øger også antallet af CD4-celler i dit blod. CD4-celler er en type hvide blodceller, der spiller en vigtig rolle, når kroppen skal bekæmpe infektioner.
Ikke alle reagerer ens på behandlingen med Ziagen. Din læge vil følge virkningen af din behandling.
2
2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE ZIAGEN
Tag ikke Ziagen:
 Hvis du er overfølsom (allergisk) over for abacavir (eller anden medicin, der indeholder abacavir, fx Trizivir eller Kivexa) eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ziagen (anført under pkt. 6).
 Læs grundigt alle oplysningerne om overfølsomhedsreaktioner under pkt. 4.
 Hvis du har en svær leversygdom.
 Fortæl det til lægen, hvis du tror, at noget af ovenstående gælder for dig.
Vær ekstra forsigtig med at tage Ziagen
Nogle patienter, der tager Ziagen mod hiv, har større risiko for at få alvorlige bivirkninger end andre. Vær opmærksom på, at du har en større risiko:
 hvis du tidligere har haft en leversygdom, herunder hepatitis B eller C.
 hvis du er svært overvægtig (særligt hvis du er kvinde).
 hvis du har diabetes og bruger insulin.
 Fortæl det til lægen, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Det kan være nødvendigt med ekstra kontrolbesøg, herunder blodprøver, mens du er i behandling. Se pkt. 4 for yderligere oplysninger.
Overfølsomhedsreaktioner
I et klinisk forsøg med patienter, der ikke havde et gen, som kaldes HLA-B*5701, fik 3 til 4 ud af 100 patienter, der blev behandlet med abacavir, en overfølsomhedsreaktion (en alvorlig allergisk reaktion).
 Læs grundigt alle oplysningerne om overfølsomhedsreaktioner under pkt. 4 i denne indlægsseddel.
Risiko for hjertetilfælde
Det kan ikke udelukkes, at abacavir kan øge risikoen for at få et hjertetilfælde.
 Fortæl det til lægen, hvis du har hjerteproblemer, ryger eller har andre sygdomme, der kan øge risikoen for at få en hjertesygdom, fx forhøjet blodtryk eller diabetes. Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen.
Hold øje med vigtige symptomer
Nogle patienter, der tager medicin mod hiv-infektioner, får andre sygdomme, der kan være alvorlige. Du bør kende til vigtige tegn og symptomer, du skal holde øje med, mens du tager Ziagen.
 Læs oplysningerne under 'Andre mulige bivirkninger ved kombinationsbehandling af hiv' under pkt. 4 i denne indlægsseddel.
Beskyt andre mennesker
Hiv-smitte spredes ved seksuel kontakt med en person, der har sygdommen, eller via smittet blod (fx ved at dele kanyler med andre). Ziagen forhindrer ikke, at du smitter andre mennesker med hiv. Beskyt andre mennesker mod hiv-smitte:
 Brug kondom, hvis du har oralsex eller samleje.
 Undgå smittespredning via blodet – del fx ikke kanyler med andre.
Brug af anden medicin
Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også naturmedicin eller medicin, som ikke er købt på recept.
Husk at fortælle det til lægen eller på apoteket, hvis du begynder at tage ny medicin, mens du er i behandling med Ziagen.
3
Nogle lægemidler kan påvirke virkningen af Ziagen og omvendt
Disse omfatter:
 Phenytoin mod epilepsi.
 Fortæl det til lægen, hvis du tager phenytoin. Lægen vil eventuelt holde ekstra øje med dig under behandlingen med Ziagen.
 Metadon, der anvendes som erstatning for heroin. Abacavir øger den hastighed, hvormed metadon fjernes fra kroppen. Hvis du tager metadon, vil lægen holde øje med, om du får abstinenser. Det kan være nødvendigt at ændre dosis af metadon.
 Fortæl det til lægen, hvis du tager metadon.
Graviditet
Det anbefales ikke at bruge Ziagen under graviditet. Ziagen og lignende medicin kan give fosteret bivirkninger. Hvis du bliver gravid, mens du tager Ziagen, vil lægen muligvis tilbyde hyppigere kontrolbesøg (herunder blodprøver) for at sikre, at barnet udvikler sig normalt.
Hvis du er gravid, bliver gravid eller planlægger at blive gravid:
 Kontakt straks lægen for at høre om risici og fordele ved Ziagen eller andre lægemidler mod hiv under en graviditet.
Børn, hvis mødre tog NRTI’er (lægemidler som Ziagen) under graviditeten, har nedsat risiko for at blive smittet med hiv. Fordelen er større end risikoen for at få bivirkninger.
Amning
Hiv-positive kvinder bør ikke amme, da hiv-infektionen kan overføres til barnet via modermælken.
Hvis du ammer eller planlægger at amme:
 Kontakt straks lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Kør ikke bil og betjen ikke maskiner, hvis du føler dig utilpas.
3. SÅDAN SKAL DU TAGE ZIAGEN
Tag altid Ziagen nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Tabletterne skal synkes med vand. Ziagen kan tages med eller uden mad.
Hvis du ikke kan synke hele tabletter, kan du knuse dem og blande dem i lidt mad eller væske og tage hele dosen straks.
Hold regelmæssig kontakt med lægen
Ziagen hjælper med at holde din sygdom under kontrol. Du skal tage medicinen hver dag for at forhindre, at sygdommen bliver værre. Du kan stadig udvikle andre infektioner og sygdomme, der er forbundet med hiv-infektionen.
 Hold kontakt med lægen, og stop ikke med at tage Ziagen uden at tale med lægen først.
Så meget skal du tage
Voksne og unge over 12 år
Den sædvanlige dosis er 600 mg Ziagen dagligt. Dosis kan enten tages som én tablet på 300 mg to gange dagligt eller to tabletter a 300 mg én gang dagligt.
4
Børn fra 3 måneder til 12 år
Dosis afhænger af barnets kropsvægt. Den anbefalede dosis er:
 Børn, der vejer mindst 30 kg, skal tage den voksne dosis på én tablet to gange dagligt.
 Børn, der vejer mellem 21 kg og 30 kg: En halv (½) tablet om morgenen og en hel tablet om aftenen.
 Børn, der vejer 14 til 21 kg: En halv (½) tablet to gange dagligt.
Ziagen findes også som oral opløsning (20 mg abacavir/ml) til børn over tre måneder med en kropsvægt under 14 kg, eller til patienter, der har behov for en lavere dosis, eller som ikke kan synke tabletter.
Hvis du har taget for meget Ziagen
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Ziagen, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet.
Hvis du har glemt at tage Ziagen
Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Fortsæt derefter behandlingen som før.
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Det er vigtigt, at du tager Ziagen regelmæssigt, da der er større risiko for at få en overfølsomhedsreaktion, hvis du tager medicinen uregelmæssigt.
Hvis du holder op med at tage Ziagen
Hvis du er holdt op med at tage Ziagen af en eller anden grund – særligt hvis det er fordi du mener, at du har bivirkninger, eller fordi du har en anden sygdom:
 Tal med lægen, inden du begynder at tage Ziagen igen. Lægen vil undersøge, om dine bivirkninger skyldtes en overfølsomhedsreaktion. Hvis lægen mener, de kan være forårsaget af en overfølsomhedsreaktion, vil lægen bede dig om aldrig mere at tage Ziagen eller nogen anden medicin med abacavir (fx Trizivir eller Kivexa). Det er vigtigt, at du følger lægens råd.
Hvis lægen vurderer, at du kan begynde at tage Ziagen igen, vil du muligvis blive bedt om at tage første dosis på et sted, hvor du kan få hurtig lægehjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.
4. BIVIRKNINGER
Ziagen kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Når du bliver behandlet mod hiv, kan det være svært at afgøre, om dine symptomer skyldes Ziagen eller anden medicin, eller om de skyldes hiv-sygdommen i sig selv. Det er derfor meget vigtigt, at du fortæller lægen om enhver ændring i dit helbred.
 I et klinisk forsøg med patienter, der ikke havde et gen, som kaldes HLA-B*5701, fik 3 til 4 ud af 100 patienter, der blev behandlet med abacavir, en overfølsomhedsreaktion (en alvorlig allergisk reaktion), der er beskrevet i denne indlægsseddel i boksen 'Overfølsomhedsreaktioner'. Det er meget vigtigt, at du læser og forstår oplysningerne om denne alvorlige reaktion.
Ud over bivirkninger ved Ziagen nævnt nedenfor, kan du få andre sygdomme under kombinationsbehandling mod hiv.
 Det er vigtigt, at du læser oplysningerne under 'Andre mulige bivirkninger ved kombinationsbehandling af hiv' senere under dette punkt.
5
Overfølsomhedsreaktioner
Ziagen indeholder abacavir (der også er det aktive stof i medicin som Trizivir og Kivexa).
I et klinisk forsøg med patienter, der ikke havde genet HLA-B*5701, fik 3 til 4 ud af 100 patienter, der blev behandlet med abacavir, en overfølsomhedsreaktion (en alvorlig allergisk reaktion).
Hvem får sådanne reaktioner?
Alle, der tager Ziagen, kan få en overfølsomhedsreaktion over for abacavir, der kan blive livstruende, hvis de fortsætter med at tage Ziagen.
Du har større risiko for at få sådan en reaktion, hvis du har et gen, som kaldes HLA-B*5701 (men du kan også få en reaktion, selvom du ikke har dette gen). Du skal derfor undersøges for, om du har dette gen, inden lægen ordinerer Ziagen. Hvis du ved, at du har dette gen, skal du fortælle det til din læge, før du begynder at tage Ziagen.
Hvad er symptomerne?
De mest almindelige symptomer er:
 Feber (høj kropstemperatur) og hududslæt.
Andre almindelige symptomer:
 Kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter, udtalt træthed.
Øvrige symptomer omfatter:
 Led- eller muskelsmerter, hævelse på halsen, åndenød, ondt i halsen, hoste, hovedpine.
 I nogle tilfælde øjenbetændelse (konjunktivit), mundsår, lavt blodtryk.
Hvis du fortsætter med at tage Ziagen, vil symptomerne blive værre og kan i nogle tilfælde livstruende.
Hvornår opstår disse reaktioner?
Du kan få en overfølsomhedsreaktion på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen med Ziagen, men risikoen er størst i de første 6 uger af behandlingen.
I nogle tilfælde er disse reaktioner opstået hos patienter, der genoptog behandlingen med abacavir, og som kun havde et af symptomerne på oplysningskortet, før de stoppede med at tage medicinen.
I meget sjældne tilfælde er disse reaktioner opstået hos patienter, der havde genoptaget behandlingen med abacavir, men som ikke havde haft nogen symptomer, før de stoppede med at tage medicinen.
Hvis du plejer et barn, der er i behandling med Ziagen, er det vigtigt, at du forstår oplysningerne om overfølsomhedsreaktioner. Hvis barnet får nedennævnte symptomer, er det vigtigt, at du følger de angivne instrukser.
Kontakt straks lægen:
1 Hvis du får hududslæt, ELLER
2 Hvis du får symptomer fra mindst 2 af følgende grupper:
- Feber
- Åndenød, ondt i halsen eller hoste
- Kvalme eller opkastning, diarré eller mavesmerter
- Udtalt træthed eller ømhed eller almen utilpashed.
 Lægen vil eventuelt bede dig stoppe med at tage Ziagen.
Hav altid oplysningskortet på dig, så længe du tager Ziagen.
Hvis du holder op med at tage Ziagen
 Hvis du er holdt op med at tage Ziagen på grund af en overfølsomhedsreaktion, må du ALDRIG MERE tage Ziagen eller anden medicin, der indeholder abacavir (fx Trizivir eller Kivexa). Hvis du gør det, kan du inden for få timer få et alvorligt blodtryksfald, der kan medføre døden.
6
Hvis du er holdt op med at tage Ziagen af en eller anden grund – særligt hvis det er fordi du mener, at du har bivirkninger, eller fordi du har en anden sygdom:
 Tal med lægen, inden du begynder at tage Ziagen igen. Lægen vil undersøge, om dine bivirkninger skyldtes en overfølsomhedsreaktion. Hvis lægen mener, de kan være forårsaget af en overfølsomhedsreaktion, vil lægen bede dig om aldrig mere at tage Ziagen eller nogen anden medicin med abacavir (fx Trizivir eller Kivexa). Det er vigtigt, at du følger lægens råd.
Hvis lægen vurderer, at du kan begynde at tage Ziagen igen, vil du muligvis blive bedt om at tage første dosis på et sted, hvor du kan få hurtig lægehjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.
Hvis du er overfølsom over for Ziagen, skal du returnere alle dine ubrugte Ziagen tabletter, så de kan blive destrueret korrekt. Spørg lægen eller apoteket til råds.
Almindelige bivirkninger
Det sker hos op til 1 ud af 10 patienter:
 Overfølsomhedsreaktioner
 Kvalme
 Hovedpine
 Opkastning
 Diarré
 Appetitløshed
 Træthed, manglende energi
 Feber (høj kropstemperatur)
 Hududslæt.
Sjældne bivirkninger
Det sker hos op til 1 ud af 1.000 patienter:
 Laktacidose (se næste punkt 'Andre mulige bivirkninger ved kombinationsbehandling af hiv)
 Betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis).
Meget sjældne bivirkninger
Det sker hos op til 1 ud af 10.000 patienter:
 Hududslæt, der kan danne blister, og som ligner små skydeskiver (mørk plet i midten omgivet af et lysere område, omsluttet af en mørk ring) (erythema multiforme)
 Udbredt hududslæt med blisterdannelse og hudafskalning, særligt omkring munden, næsen, øjnene og kønsdelene (Stevens-Johnsons syndrom) og i svære tilfælde med hudafskalning på mere end 30 % af kroppens overflade (toksisk epidermal nekrolyse).
 Kontakt straks lægen, hvis du får sådanne symptomer.
Hvis du får bivirkninger
 Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Andre mulige bivirkninger ved kombinationsbehandling af hiv
En kombinationsbehandling som Ziagen kan forårsage andre sygdomme under behandlingen af hiv.
Gamle infektioner kan blusse op
Patienter med fremskreden hiv-infektion (aids) kan have et svækket immunsystem og har større risiko for at få alvorlige infektioner (opportunistiske infektioner). Når sådanne patienter starter behandlingen, kan gamle, skjulte infektioner blusse op igen og medføre tegn og symptomer på betændelse. Disse symptomer vil ofte opstå, fordi kroppens immunsystem bliver stærkere, og kroppen begynder at bekæmpe disse infektioner.
Hvis du får symptomer på en infektion, mens du tager Ziagen:
7
 Kontakt straks lægen. Tag ikke anden medicin mod infektioner uden at tale med lægen først.
Din kropsform kan ændres
Nogle patienter, der får kombinationsbehandling mod hiv, ændrer kropsform, fordi deres kropsfedt bliver fordelt anderledes.
 Du kan miste fedt fra benene, armene eller ansigtet
 Du kan få øget fedt omkring maven, brysterne eller de indre organer
 Du kan få fedtpukkel i nakken (også kaldet’ buffalo hump’)
Det vides endnu ikke, hvad disse ændringer skyldes, eller om de kan skade helbredet på lang sigt. Hvis du bemærker ændringer i din kropsform:
 Kontakt lægen.
Lactacidose er en sjælden, men alvorlig bivirkning
Nogle patienter, der tager Ziagen eller anden lignende medicin (NRTI'er), får en sygdom, der kaldes lactacidose, samt forstørret lever.
Lactacidose skyldes en ophobning af mælkesyre i kroppen. Det er en sjælden bivirkning. Hvis det indtræder, sker det oftest efter et par måneders behandling. Tilstanden kan være livstruende og forårsage organsvigt.
Du har større risiko for at få lactacidose, hvis du har en leversygdom eller er svært overvægtig, særligt hvis du er kvinde.
Symptomerne på lactacidose omfatter:
 Dyb, hurtig, besværet vejrtrækning
 Døsighed
 Følelsesløshed eller svækkelse i arme og ben
 Kvalme, opkastning
 Mavesmerter.
Lægen vil holde øje med, om du får symptomer på lactacidose under behandlingen. Hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer eller andre symptomer, der bekymrer dig:
 Kontakt lægen så hurtigt som muligt.
Du kan få knogleproblemer
Nogle patienter, der får kombinationsbehandling mod hiv, får en sygdom, der kaldes osteonekrose. Med denne sygdom dør dele af knoglevævet på grund af nedsat blodtilførsel til knoglerne. Du har større risiko for at få denne sygdom:
 hvis du har fået kombinationsbehandling i lang tid.
 hvis du også tager betændelseshæmmende medicin, kaldet kortikosteroider.
 hvis du drikker alkohol.
 hvis dit immunsystem er meget svækket.
 hvis du er overvægtig.
Symptomerne på osteonekrose omfatter:
 Stive led
 Smerter (særligt i hofterne, knæene eller skuldrene)
 Bevægelsesbesvær
Hvis du bemærker et eller flere af disse symptomer
 Kontakt lægen.
Andre bivirkninger, der kan ses i blodprøver
Kombinationsbehandling af hiv kan også forårsage:
 øget mængde af mælkesyre i blodet, der i sjældne tilfælde kan medføre lactacidose
 øget mængde af sukker og fedt (triglycerider og kolesterol) i blodet
8
 insulinresistens (hvis du har diabetes, skal du muligvis have ændret din dosis af insulin for at regulere dit blodsukker).
5. OPBEVARING
Opbevares utilgængeligt for børn.
Brug ikke Ziagen efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 C.
Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. YDERLIGERE OPLYSNINGER
Ziagen indeholder
Aktivt stof: Hver Ziagen filmovertrukken tablet med delekærv indeholder 300 mg abacavir (som sulfat).
Øvrige indholdsstoffer: Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglycolat, magnesiumstearat og kolloid vandfri silica. Tabletovertræk: Triacetin, methylhydroxypropylcellulose, titandioxid, polysorbat 80 og gul jernoxid.
Udseende og pakningsstørrelser
Ziagen filmovertrukne tabletter er præget med 'GX 623' på begge sider. Tabletterne er gule og kapselformede og fås i blisterpakninger med 60 tabletter.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstillere
Indehaver af markedsføringstilladelsen:
ViiV Healthcare UK Limited, 980 Great West Road, Brentford, Middlesex, TW8 9GS, Storbritannien
Fremstiller: Glaxo Operations UK Ltd (trading as Glaxo Wellcome Operations), Priory Street, Ware, Hertfordshire, SG12 0DJ, Storbritannien.
GlaxoSmithKline Pharmaceuticals S.A., Ul. Grunwaldzka 189, 60--322 Poznan, Polen.
9
Hvis du vil have yderligere oplysninger om Ziagen, skal du henvende dig til den lokale repræsentant:
België/Belgique/Belgien
ViiV Healthcare sprl/bvba
Tél/Tel: + 32 (0)2 656 25 11
Luxembourg/Luxemburg
ViiV Healthcare sprl/bvba
Belgique/Belgien
Tél/Tel: + 32 (0)2 656 25 11
България
ГлаксоСмитКлайн ЕООД
Teл.: + 359 2 953 10 34
Magyarország
GlaxoSmithKline Kft.
Tel.: + 36 1 225 5300
Česká republika
GlaxoSmithKline s.r.o.
Tel: + 420 222 001 111
gsk.czmail@gsk.com
Malta
GlaxoSmithKline Malta
Tel: + 356 21 238131
Danmark
GlaxoSmithKline Pharma A/S
Tlf: + 45 36 35 91 00
dk-info@gsk.com
Nederland
ViiV Healthcare BV
Tel: + 31 (0)30 6986060
contact-nl@viivhealthcare.com
Deutschland
ViiV Healthcare GmbH
Tel.: + 49 (0)89 203 0038-10
viiv.med.info@viivhealthcare.com
Norge
GlaxoSmithKline AS
Tlf: + 47 22 70 20 00
firmapost@gsk.no
Eesti
GlaxoSmithKline Eesti OÜ
Tel: + 372 6676 900
estonia@gsk.com
Österreich
GlaxoSmithKline Pharma GmbH
Tel: + 43 (0)1 97075 0
at.info@gsk.com
Ελλάδα
GlaxoSmithKline A.E.B.E.
Τηλ: + 30 210 68 82 100
Polska
GSK Commercial Sp. z o.o.
Tel.: + 48 (0)22 576 9000
España
GlaxoSmithKline, S.A.
Tel: + 34 902 202 700
es-ci@gsk.com
Portugal
VIIV HEALTHCARE, UNIPESSOAL, LDA
Tel: + 351 21 094 08 01
FI.PT@gsk.com
France
ViiV Healthcare SAS
Tél.: + 33 (0)1 39 17 6969
Infomed@viivhealthcare.com
România
GlaxoSmithKline (GSK) S.R.L.
Tel: + 4021 3028 208
Ireland
GlaxoSmithKline (Ireland) Limited
Tel: + 353 (0)1 4955000
Slovenija
GlaxoSmithKline d.o.o.
Tel: + 386 (0)1 280 25 00
medical.x.si@gsk.com
Ísland
GlaxoSmithKline ehf.
Sími: + 354 530 3700
Slovenská republika
GlaxoSmithKline Slovakia s. r. o.
Tel: + 421 (0)2 48 26 11 11
recepcia.sk@gsk.com
10
Italia
ViiV Healthcare S.r.l
Tel: + 39 (0)45 9212611
Suomi/Finland
GlaxoSmithKline Oy
Puh/Tel: + 358 (0)10 30 30 30
Finland.tuoteinfo@gsk.com
Κύπρος
GlaxoSmithKline Cyprus Ltd
Τηλ: + 357 22 39 70 00
Sverige
GlaxoSmithKline AB
Tel: + 46 (0)8 638 93 00
info.produkt@gsk.com
Latvija
GlaxoSmithKline Latvia SIA
Tel: + 371 67312687
lv-epasts@gsk.com
United Kingdom
ViiV Healthcare UK Limited
Tel: + 44 (0)800 221441
customercontactuk@gsk.com
Lietuva
GlaxoSmithKline Lietuva UAB
Tel: + 370 5 264 90 00
info.lt@gsk.com
Denne indlægsseddel blev senest godkendt den 07/2010
Du kan finde yderligere information om Ziagen på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar